TANDRENS HOS HUNDE
Børster du tænder på dine hunde? Hunde skal faktisk have børstet tænder ligeså ofte som mennesker, hvilket de fleste hunde ikke får gjort. Mange giver deres hunde tørkost, der forebygger plak og tandsten på hundens tænder, godbidder med enzymer, der nedbryder plak og tandsten mm. Dog er problemet ofte, at har hunden plak og tandsten, så vil godbidder eller tørkost ikke hjælpe, det skal fjernes ved hjælp af en tandrens.
Tandrens er vigtigt for hunde, da hunde har en tendens til at bide i alle mulige forskellige ting, hvilket øger risikoen for introduktion af bakterier i mundhulen, og udvikling af tandsygdomme. Tandsygdomme kan være meget smertefulde for hunden, og jo mere de får lov at udvikle sig, desto værre skade gør de. Disse sygdomme vil kræve behandling i form af en tandrens.
Symptomerne på, at din hund har brug for en tandrens hos os:
- Dårlig ånde
- Brune og gullige plamager på tænderne, der ikke kan fjernes med en tandbørste
- Tandkødet tilhørende de tænder med brune og gullige plamager er rødt og ser nogle gange betændt ud
- Er det rigtig slemt, kan hunden faktisk miste appetitten, da det gør så ondt at spise, hvorfor man i nogle tilfælde ser nedsat appetit.
Er du i tvivl om din hund behøver en tandrens, er du altid velkommen til at komme ind og få en gratis vurdering af din hunds tænder.
TANDUDTRÆK
Foretager dyrlægen en tandrens, og vi finder en tand eller flere tænder, der er nødsaget til at blive ekstraheret, så vil vi kontakte jer under selve tandrensen, når dyret altså allerede er i narkose, og få jeres godkendelse.
I nogle tilfælde ser vi tænder, der skal gives ud, da tandkødet har trukket sig helt tilbage, og tandroden er helt blotet. Dette er meget smertefuldt for hunden.
EFTER TANDRENS
Når vi har renset tænderne på din hund, vil vi ofte anbefale, at den får noget forebyggende mod plak og tandsten. Vi har flere produkter i klinikken, som vi anbefaler. Derudover er det vigtigt at børste tænderne så ofte på hunden som muligt, så man forebygger tandproblemer