AFLIVNING AF HUNDE
Det er altid en svær beslutning at træffe, når det drejer sig om aflivning. Det sidste farvel er en hård proces, som kræver, at man kan sætte hundens behov før sine egne.
Hundens plads i familien er helt særlig, hvorfor tabet efterlader en stor sorg. Tanken om dette, kan gøre det tæt på umuligt at træffe den endelige beslutning.
I den forbindelse anbefaler vi altid, at du rådfører dig med erfarne dyrlæger. Hos Lindevang Dyreklinik er vi altid klar til at svare på både små og store spørgsmål, og guide dig gennem den svære beslutning.
Der er nemlig en række faktorer, der skal tages i betragtning, f.eks. hundens alder, helbred og livskvalitet. Vi vil altid give dig en professionel vurdering og fortælle dig, hvornår det ikke længere er forsvarligt at holde hunden i live.
Her på siden kan du læse mere om, hvordan vi kan hjælpe med aflivning af din hund.
Hvordan foregår aflivning af hund?
Aflivning af en hund sker typisk ved hjælp af en dødelig indsprøjtning. Dette anses for at være den mest humane metode, da den forårsager mindst mulig smerte og lidelse. Injektionerne indeholder normalt en kombination af barbiturater, som hurtigt lukker ned for nervesystemet. Først får hunden dog en bedøvende sprøjte, som sørger for, at den falder i søvn.
Når hunden er blevet injiceret, bliver den hurtigt bevidstløs, og går bort inden for få minutter. I nogle tilfælde kan et supplerende lægemidler blive anvendt for at sikre, at hunden ikke er bevidst og føler nogen smerte.
Inden der foretages en aflivning, er det vigtigt at have en samtale med vores dyrlæge om alle dine muligheder og hvad du kan forvente. På den måde kan vi hjælpe dig med at træffe den bedste beslutning for din hund og sikre, at processen bliver tryg for både dig og din firbenede ven.
Udover hunde, hjælper vi også med at aflive katte.
Aflivning af hund i hjemmets trygge rammer
I nogle tilfælde er hunden utrolig afkræftet, hvilket gør en tur på dyreklinikken til en uoverskuelig opgave. I andre tilfælde, føles det bare bedre at tilbringe de sidste timer derhjemme, hvor hunden og de pårørende har det bedst.
Uanset dine grunde, så kan du få en dyrelæge fra Lindevang Dyreklinik på hjemmebesøg.
Rådfør dig med vores fagpersoner, før du beslutter om aflivningen skal foregå hjemme eller på dyreklinikken. Der er nemlig fordele og ulemper ved begge måder, hvorfor det er bedst at være bekendt med alle faktorer, før du træffer valget.
Hvad koster aflivning af hund?
Pris på aflivning af en hund varierer afhængigt af din hunds vægt. Dosen er nemlig ikke den samme for alle hunde. Mindre hunde skal have en mindre indsprøjtning, mens store hunde skal have en større indsprøjtning.
Priser på aflivning af hund ligger typisk mellem 700-2000 kroner.
Skal min hund begraves eller kremeres?
I forbindelse med aflivning af hund, skal du tage en beslutning om hvad der skal ske med kroppen efter hundens afsked. Du kan vælge mellem kremering eller begravelse.
Ved begravelse, kan du selv vælge, om det skal foregå på din private grund eller på en kæledyrskirkegård. Overvej eksempelvis om din hund havde et favoritområde i din have, som ville være et fint hvilested. En kæledyrskirkegård er også en god løsning, hvis du skal have hjælp til selve processen, samt have et rart sted at besøge, når du har brug for det. Begravelse på egen grund kræver nemlig ekstra arbejde fra din side, mht. udgravning af jorden, til hvilket der er flere retningslinjer.
En anden mulighed er kremering, hvilket de fleste dyreklinikker kan hjælpe med. Ved kremering brændes kroppen, og asken returneres til dig. Du kan selv vælge, om du ønsker en urne til nedsætning eller til opbevaring. Kæledyrskrematorier sørger naturligvis for en etisk forsvarlig behandling.
Uanset hvilken mulighed du vælger, skal du vide, at det altså er muligt at føle sig tæt på sin hund, selv efter døden.
Hvordan håndterer jeg min hunds død?
Det er aldrig let at miste et kæledyr. Hunde er i dag en stor del af vores liv og familier, og tabet af dem kan være utrolig svært at acceptere. Vi har dog nogle tips, som kan hjælpe dig.
Først og fremmest er det vigtigt, at du giver dig selv lov til at sørge. Du skal ikke forsøge at indkapsle dine følelser eller lade som om, at alt er i orden, når det ikke er det. Det er helt normalt at føle sig trist og vred. Giv dig selv tid til at sørge og bearbejde dine tanker.
Hold dig selv og dit sind beskæftiget. Gå nogle ture, løb med vennerne eller brug din fritid på at indhente gamle projekter. Hvis du holder dig selv beskæftiget, undgår du at dvæle ved dit tab, og kan gøre sorgprocessen lidt lettere.
Tal med en person, der forstår, hvad du går igennem. Uanset om det er en ven, et familiemedlem eller en terapeut, kan det være en stor hjælp at tale om dine følelser. I mange tilfælde, kan det være rigtig rart, at tale med en person, der også har mistet et kæledyr, og derfor kan relatere til dine frustrationer.
Skal jeg få en ny hund med det samme?
Det er et spørgsmål, som alle hundeejere står over for på et tidspunkt: Skal man straks anskaffe sig en ny hund, når ens elskede hund igennem mange år er gået bort? Det er forståeligt, at man gerne vil udfylde det tomrum, der er blevet efterladt – men det er ikke meningen, at du skal “erstatte” din gamle hund med en ny.
Det er vigtigt, at du tager dig tid til at sørge over din gamle hund. Det lyder måske som en indlysende udtalelse, men mange mennesker forsøger, at begrave deres sorg ved at anskaffe sig en ny hund med det samme. Dette kan være uretfærdigt over for både dig og den nye hund, da du måske ikke er følelsesmæssigt klar til at tage dig af et andet kæledyr.
Alle hunde er unikke, og skal derfor ikke tage nogen anden hunds plads. Det er altafgørende, at mindes sin gamle hunds helt særlige personlighed, og i den forbindelse være åben for at forelske sig i den nye hunds måske helt anderledes karaktertræk. Først når du har en fornemmelse af, at dette er muligt, bør du overveje at få en ny firbenet ven i familien.
Få gode råd og vejledning hos Lindevang Dyreklinik
Vores hold af erfarne dyrlæger, er altid klar til give dig gode råd i forbindelse med aflivning af din hund. Vi forstår, hvor svært det kan være, og gør derfor altid vores bedste for at gøre dig mere tryg og afklaret. Vi sætter dig ind i hele processen og støtter dig fra start til slut.
Sammen kan vi træffe de rigtige valg.
Tøv ikke med at kontakte os på tel. +45 3631 3137 eller via nedenstående kontaktformular, hvis du har brug for at få aflivet din hund eller har spørgsmål i forbindelse med aflivning af hunde.
Vi svarer også meget gerne på spørgsmål vedrørende vores øvrige behandling til hunde, katte, kaniner og gnavere.