KASTRATION AF KATTE
Mange ejere vælger at få deres hankat kastreret. Årsagen til dette er, at hankatten har en meget karakteristisk adfærd, når han bliver kønsmoden, hvilket er omkring 6-10 måneders alderen. Hankatten per automatik strejfer omkring og leder efter hunkatte, der er i løbetid, hvorfor den nogle gange er flere dage om at komme hjem.
Udover dette vil der være større risiko for, at hankatten ender i et slagsmål med en anden kat, da hankatten bliver meget territoriel. Mange ejere vil nok også kunne genkende hankattens meget upopulære adfærd – han urinerer mange steder i hjemmet, hvilket også skyldes hankattens territorielle instinkt.
Hvornår skal katten kastreres, og hvordan foregår det efter operationen?
I vores klinik kastrerer vi hankatten, når han vejer over to kilo, eller hvis han er omkring 6 måneder gammel. Vi tilbyder en hankattepakke, der inkluderer:
Sundhedsundersøgelse, kastration, øremærkning (ved allerede eksisterende chip), laserterapi og gratis kontrol efter 10 dage.
Operationen er et lille indgreb, hvor dyrlægen fjerner hankattens testikler. Indgrebet foregår under fuld narkose, hvor katten er fuldkommen smertedækket og ikke ved bevidsthed. Efter operationen vil vi gerne beholde katten i nogle timer, da vi gerne vil sikre, at den har det fint efter narkosen. Vi observerer den, giver den adgang til mad, vand og kattebakke. Vi sender først katten hjem, når den er vurderet værende i god tilstand.
Kattens metabolisme bliver nedsat, hvilket betyder at katten har lettere ved at tage på. Derfor vil vi tage en snak med ejer omkring, hvilket foder der ville være godt både for den nedsatte metabolisme, men også urinvejssystemet, da nogle hankatte har en mulighed for at udvikle blæresten.