Blodprøve til hund og kat
Hos Lindevang Dyreklinik tilbyder vi hurtige og effektive blodprøver til både hunde og katte.
Blodprøver er et af de vigtigste redskaber, vi har, når vi skal vurdere din hunds eller kats sundhed. En blodprøve kan give os et værdifuldt indblik i, hvordan kroppen har det “på indersiden”, og den kan hjælpe os med både at stille diagnoser, overvåge sygdomme og dermed sikre den bedst mulige behandling.
Hos os har vi in-house blodprøveudstyr, som gør det muligt at analysere de mest almindelige blodprofiler og værdier direkte på klinikken. Det betyder, at vi i mange tilfælde kan have svar klar på under 30 minutter, hvilket er en stor fordel, især hvis dit dyr er akut sygt eller du som ejer blot ønsker afklaring samme dag.
Kontakt os på telefon 36 31 31 37, hvis du ønsker at høre mere eller bestille en tid til blodprøve til din hund eller kat.
En vigtig del af en blodprofil er et hæmogram. Et hæmogram giver et kvantitativt billede af fordelingen af cellerne i blodet, altså hvor mange af de forskellige celletyper der er.
Her ser vi blandt andet på leukocytter, som er de hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer er en central del af kroppens immunforsvar. Ved at måle dem kan vi blandt andet få en idé om, hvorvidt kroppen er i gang med at bekæmpe en infektion eller reagerer på en betændelsestilstand.
Derudover kigger vi også på andre vigtige blodceller og værdier, som for eksempel hæmatokrit, der fortæller os, hvor stor en del af blodet der består af røde blodlegemer. De røde blodlegemer har til formål at transportere ilt rundt i blodet til muskler og organer, og har derfor stor betydning.
Sammen giver disse målinger et vigtigt indblik i blandt andet ilttransport, immunrespons og generel helbredstilstand for patienten.
Ud over hæmatologi kan vi også måle en såkaldt biokemisk profil med elektrolytter. Denne analyse fortæller os meget om, hvordan kroppens organer fungerer og hvordan de forskellige elektrolytter er disponeret.
Her får vi blandt andet oplysninger om organmarkører for blandt andet lever og nyrer. Samtidig måler vi elektrolytter, som er salte i blodet, der spiller en vigtig rolle for kroppens væskebalance, nervefunktion og musklernes arbejde. Ubalancer i elektrolytterne kan være tegn på sygdom eller påvirke kroppens funktioner, og derfor er det vigtigt at holde øje med dem. Alvorlige ubalancer kan medføre hjertearytmi og alvorlige nerveforstyrrelser.
Ud over de klassiske blodprofiler, har vi også mulighed for at måle en række specifikke parametre direkte på klinikken, blandt andet:
Det betyder, at vi samlet set kan udføre mange internmedicinske udredninger direkte på klinikken.
Hvis vi har brug for yderligere eller mere avancerede analyser, kan vi sende blodprøven til et eksternt laboratorie, som har endnu mere avanceret udstyr. Laboratoriet er lokaliseret i Tyskland, og svartiden kan derfor variere afhængigt af den specifikke analyse.
Der er mange situationer, hvor en blodprofil kan være en god idé. Ofte anbefaler vi en kombination af hæmatologi og biokemisk profil med elektrolytter, da de tilsammen giver et bredt overblik over kroppens tilstand.
Et af de bedste tidspunkter at tage en blodprøve er faktisk, når dit dyr er rask. På den måde får vi en såkaldt baseline, altså et referencepunkt for netop dit dyr. Selvom der findes referenceområder for blodværdier, har hvert dyr nemlig sit helt eget “normale” blodbillede. Hvis dit dyr senere bliver syg, kan det derfor være meget værdifuldt at sammenligne med tidligere prøver.
Når hunde og katte bliver ældre, øges risikoen for visse sygdomme. Derfor kan det være en god idé at tage blodprøver jævnligt hos ældre dyr, evt. en gang årligt.
Hos katte ser vi for eksempel ofte nyresygdom i de senere leveår. Ved hjælp af blodprøver kan vi nogle gange opdage tidlige tegn på sygdom, før der opstår tydelige symptomer. Jo tidligere en sygdom opdages, jo bedre muligheder har vi ofte for at sætte ind med behandling eller tilpasninger i foder og livsstil.
Vi anbefaler også at tage en blodprøve inden narkose, for eksempel før en operation eller tandbehandling.
Blodprøven giver os information om organfunktion og generel sundhedstilstand, hvilket hjælper os med at tilpasse og skræddersy narkosen til netop dit dyr. På den måde kan vi bedst muligt understøtte kroppen under bedøvelsen og gøre forløbet så sikkert som muligt.
I akutte tilfælde kan blodprøver være helt afgørende for hurtigt at finde frem til, hvad der er galt. Fordi vi kan analysere mange prøver direkte på klinikken, kan vi ofte få vigtige svar meget hurtigt og dermed starte den rigtige behandling med det samme.
Selve blodprøvetagningen er som regel en hurtig og skånsom procedure. Vi har stor erfaring med at tage blodprøver på både hunde og katte, og vi bruger de metoder, der passer bedst til den enkelte patient.
Der findes flere forskellige muligheder for, hvordan blodet kan udtages, og vi tilpasser altid proceduren efter dyrets temperament og situation. Det er ikke alle patienter som synes, at det er en super fed idé, men vi gør vores absolut bedste for at nå i mål så smertefrit som muligt.
Ofte benytter vi såkaldt “tryllecreme”, som bedøver huden der, hvor nålen skal indføres. Men selvfølgelig er der nogle tilfælde, hvor det er afgørende, at blodprøven tages så hurtigt som muligt, hvilket vi også er klar til at håndtere. I nogle tilfælde kan en meget let bedøvelse skåne hunden/katten for unødig stress, men det er ikke det første, vi anbefaler, da det påvirker blodtrykket, og derfor kan det blive sværere at få blodet ud.
Som ejer er du altid velkommen til at spørge ind til processen, hvis du er nysgerrig eller bekymret. Du er også meget velkommen til at sige til, hvis du for eksempel ikke har lyst til at se blod, så sørger vi naturligvis for, at det foregår på en måde, der er tryg for både dig og dit dyr.
Har du spørgsmål til blodprøver, eller er du i tvivl om, hvorvidt det kunne være relevant for din hund eller kat, er du altid velkommen til at kontakte os. Ring til os på 36 31 31 37 eller send en mail på oj@lindevangdyreklinik.dk
Læs hvad vores kunder siger om os
Jeg kan varmt anbefale Lindevang Dyreklinik! Amalie og Caroline er både dygtige og utroligt søde og omsorgsfulde. Min hund har fået det meget bedre, efter vi begyndte at komme der for halvandet år siden, og så er han næsten blevet kureret for sin dyrlægeskræk.
Kan ikke give nok ros til Olga og hendes dygtige og altid venlige personale. Med sådan en faglig og dygtig dyrlæge som Olga vil jeg altid vælge Lindevangs dyreklinik til mine undulater som altid har fået en fantastisk behandling. 🐣🐣🐣🐣🐣
Olga er en dygtig og empatisk dyrlæge jeg og min kat Monster Mus føler os trygge i hendes hænder ;) Olga hjalp da andre dyrlæger bare mente at katten skulle aflives grundet mellemkøds brok. Katten er okay og ejer kommer meget gerne igen trods det tager næsten 3 timer hver vej. Opereret D.25.09.23 til tjek igen D.02.10.23 hvor alt så godt ud. God oplevelse.
Vi har haft vores fjerde kat i familien til et sundhedstjek, og som altid føler vi os godt tilpas allerede fra tidsbestillingen i telefonen. Vores tillid er høj, og snart skal nr. fem misling til sit sundhedstjek. Vi kunne ikke drømme om at bruge en anden dyrlæge!
De er så søde og dygtige. De går meget op i at gøre det godt og hjælpe. Jeg tøver aldrig med at stole på dem
Vi fik klippet kløe på hunden og det gik så fint. Meget søde ansatte, som var venlige og imødekommende.
Super service, utroligt søde og dygtige. Vil varmt anbefale dette sted til alle, der har dyr. Tak til Olga og Amanda for hjælp,anbefalinger mm.🙏❤
Søde dedikerede mennesker i en trist situation. Måtte sige farvel til min lille soulmade Manse som er kommet i klinikken i flere år. Vil aldrig bruge en anden dyrlæge når jeg forhåbentligt en dag finder en ny lille ven.