Kastration af katte

​Mange ejere vælger at få deres hankat kastreret. Årsagen til dette er, at hankatten har en meget karakteristisk adfærd, når han bliver kønsmoden, hvilket er omkring 6-10 måneders alderen. Hankatten per automatik strejfer omkring og leder efter hunkatte, der er i løbetid, hvorfor den nogle gange er flere dage om at komme hjem.

Udover dette vil der være større risiko for, at hankatten ender i et slagsmål med en anden kat, da hankatten bliver meget territoriel. Mange ejere vil nok også kunne genkende hankattens meget upopulære adfærd – han urinerer mange steder i hjemmet, hvilket også skyldes hankattens territorielle instinkt. 

Hvornår skal katten kastreres, og hvordan foregår det efter operationen?

I vores klinik kastrerer vi hankatten, når han vejer over to kilo, eller hvis han er omkring 6 måneder gammel. Vi tilbyder en hankattepakke, der inkluderer: 

Sundhedsundersøgelse, kastration, øremærkning (ved allerede eksisterende chip), laserterapi og gratis kontrol efter 10 dage.

Operationen er et lille indgreb, hvor dyrlægen fjerner hankattens testikler. Indgrebet foregår under fuld narkose, hvor katten er fuldkommen smertedækket og ikke ved bevidsthed. Efter operationen vil vi gerne beholde katten i nogle timer, da vi gerne vil sikre, at den har det fint efter narkosen. Vi observerer den, giver den adgang til mad, vand og kattebakke. Vi sender først katten hjem, når den er vurderet værende i god tilstand.​

Kattens metabolisme bliver nedsat, hvilket betyder at katten har lettere ved at tage på. Derfor vil vi tage en snak med ejer omkring, hvilket foder der ville være godt både for den nedsatte metabolisme, men også urinvejssystemet, da nogle hankatte har en mulighed for at udvikle blæresten.​

Kontakt Lindevang Dyreklinik

Vil du i kontakt med os? – udfyld kontakt formularen eller ring på ovenstående telefonnummer. Hos Lindevang Dyreklinik tilbyder vi døgnvagt – dvs. at selv efter lukketid kan du ringe på telefonen hvis du har et akut sygt dyr eller andre spørgsmål.

Desuden tilbyder vi også hjemmebesøg, som kan være behjælpeligt i situationer hvor du ikke har mulighed for at tage dit dyr med til dyrlægen.

Vi besvarer henvendelser hurtigst muligt.

​Felter markeret med * skal udfyldes.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Om klinikken

Lindevang Dyreklinik er en dyrlæge på Frederiksberg, hvor dyrs sundhed og tryghed er i højsædet.

Åbningstider:

Hverdage: 09.00 - 17.00

Lørdag: 10.00 - 14.00

​Kontaktoplysninger

Lindevang​ Dyreklinik ApS

Peter Bangs Vej 40

2000 ​Frederiksberg​

Døgnvagt og mulighed for hjemmebesøg.