VACCINATION AF KANIN
Kaninpest og kaningulsot er to sygdomme, som er meget smitsomme og derfor kan ramme kaniner selvom de er inde-kaniner og alene.
Kaninpest
Hvad er kaninpest?
Kaninpest er en virus, som er meget smitsom og har høj dødelighed. Virussen smitter via. Direkte kontakt eller via. Insektbid. Vi er også smittebærere, idet vi kan overføre virussen til vores kanin gennem tøj, burer, udstyr mm. Derudover kan vi være uheldige at plukke græs til vores kaniner, som er inficeret med virussen fra andre kaniner.
De insekter, der kan stikke vores kanin og heraf smitte dem er blandt andet stikflue, myg og lopper. De kan smitte fra kanin til kanin, og derfor er kaniner der holdes indendørs stadig af stor risiko for at blive smittet.
Hvad er symptomerne på kaninpest?
Når kaninen smittes, vil der cirka gå 3-5 dage, før at kaninen viser symptomer. Øjenbetændelse vil være det første symptom. Man ville kunne se at øjenlågene hæver op, ørerne vil også hæve op, og derudover vil ørene begynde at lægge sig ned. Man kan måske mærke hævelser på kaninen flere steder, som vil være bylder. Kaninen vil stoppe med at spise, idet den er så dårlig.
Kan man behandle en kanin med kaninpest?
Når diagnosen først er stillet, så er der ingen behandling. Der anbefales aflivning.
Hvornår kan vaccinen gives og hvor ofte?
Vaccinen gives én gang årligt, og man kan vaccinere kaninen fra 5-ugers alderen.
Kaningulsot
Hvad er kaningulsot?
Kaningulsot skyldes en virus, og har samme smitteoverførsel som kaninpest.
Hvad er symptomerne på kaningulsot?
Typisk finder man kanin død i buret. Man kan også opleve, at kaninen er frisk og helt normalt, og et par timer efter, når man kigger til den, så er den død.
Grunden til at det kaldes kaningulsot er fordi, at kaninen kan få akut leversvigt, hvilket medfører gule slimhinder.
Unge kaniner kan vise milde symptomer og blive immune. Ved disse unge kaniner, ser man sjældent, at de er syge.
Kan man behandle en kanin med kaningulsot?
Når diagnosen først er stillet, så er der ingen behandling. Der anbefales aflivning.
Hvornår kan vaccinen gives og hvor ofte?
Vaccinen gives én gang årligt, og man kan vaccinere kaninen fra 5-ugers alderen.
Ved spørgsmål om vacciner til kanin, kan vi kontaktes her.
Udover vaccination af kaniner, vaccinerer vi også katte og hunde.