Negleklip til hunde​

Hundens negle betegnes som klør, og der findes klør på alle fire hundepoter. Hundens klør slides sjældent langt nok ned til, at der ikke behøves en negleklip. Derfor er det rigtig vigtigt at man vænner hunden hurtigt/tidligt til at få klippet klør, da mange hunde ikke er glade for det. Desto tidligere i hundens liv kloklip gøres til en naturlig ting, desto bedre er de til at acceptere det, og på denne måde forebygger man også at klippe forkert.​

​Hvornår skal man begynde at klippe negle på hunden?

Hundens negler vokser allerede fra hvalpealderen, og derfor anbefales det, at man starter med at vænne dem til her. Man kan eventuelt starte med bare at klippe en klo og herefter give godbidder og masser af ros, da positiv respons fra ejer er noget, hunden reagerer meget på.

Hvordan undgår man at klippe forkert, og hvad hvis det bløder?

I bunden af kloen findes der en blodåre, og lige ved siden af ligger nerven. Kloen har en runding og afslutter ofte i en spids, alt afhængig af, hvor slidte neglene er. For at forebygge at klippe ind i blodåren og nerven, så skal man benytte en klosaks, der er lavet specifikt til at klippe negle på henholdsvis. hunde eller katte. Man skal holde klosaksen skråt opad, så langt væk fra nerven og blodåren som muligt. Det er svært at vurdere, hvor meget man kan klippe af, specielt på hunde med mørke negle, hvorfor man skal tage lidt ad gangen. Nerven og blodåren vokser med neglen ud, hvorfor jo længere neglen er, desto længere ude i neglen sidder nerven og blodåren også. 


Kommer man til at klippe forkert, så er det muligt at stoppe blødningen. Tag et stykke vat og hold på indtil blødningen stopper. Man kan også få ”blodstopper”, som man kan dyppe på neglen, for at stoppe blødningen. Omfanget af blødningen afhænger af, hvor meget af blodkarret man rammer. Derudover vil hunden, hvis det begynder at bløde, også reagerer, da man sandsynligvis også rammer nerven, hvilket er smertefuldt for hunden. 

​Er man nervøs for at klippe klør på sin hund, vil vi meget gerne klippe kløerne, og samtidig forklare, hvordan vi klipper kløerne. Har I lige fået en hvalp, så klipper vi gerne kløerne gratis ved første besøg hos os, mens vi samtidig viser jer, hvordan vi anbefaler at klippe negle. 


Jeg kan ikke holde min hund, skal den i bedøvelse?

Nogle hunde er meget utrygge, hvorfor det er umuligt for os at klippe kløerne. Hos hunde der er meget stressede og utrygge, kan det være nødvendigt at give noget let bedøvende og afslappende, så hunden ikke får en utryg og dårlig oplevelse. 

Kontakt Lindevang Dyreklinik

Vil du i kontakt med os? – udfyld kontakt formularen eller ring på ovenstående telefonnummer. Hos Lindevang Dyreklinik tilbyder vi døgnvagt – dvs. at selv efter lukketid kan du ringe på telefonen hvis du har et akut sygt dyr eller andre spørgsmål.

Desuden tilbyder vi også hjemmebesøg, som kan være behjælpeligt i situationer hvor du ikke har mulighed for at tage dit dyr med til dyrlægen.

Vi besvarer henvendelser hurtigst muligt.

​Felter markeret med * skal udfyldes.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Om klinikken

Lindevang Dyreklinik er en dyrlæge på Frederiksberg, hvor dyrs sundhed og tryghed er i højsædet.

Åbningstider:

Hverdage: 09.00 - 17.00

Lørdag: 10.00 - 14.00

​Kontaktoplysninger

Lindevang​ Dyreklinik ApS

Peter Bangs Vej 40

2000 ​Frederiksberg​

Døgnvagt og mulighed for hjemmebesøg.