Peter Bangs Vej 40 | 2000 Frederiksberg
Telefonisk døgnvagt 36313137

Sådan ved du, at din hund er syg

Selvom din hund ikke kan åbne munden og fortælle dig, når den ikke har det godt, kan du med få simple råd i baghovedet, blive i stand til at afkode hundens kropssprog og dermed helbredstilstand. Hos Lindevang Dyreklinik på Frederiksberg er vi eksperter i dyreadfærd, og guider dig her til hvordan du kan tolke din hunds adfærd og undgå uopdaget sygdom.

Den raske hund

For at kunne afgøre om din hund er syg, er det først nødvendigt at være klar over, hvordan den raske hund ser ud og opfører sig. En rask hund har en normaltemperatur på mellem 38 og 39 grader, har normal appetit og afføring, en vægt der passer til dens størrelse, klare øjne, rene tænder og mundviger, god energi og en blank og glansfuld pels.

Ændret adfærd

Som ansvarlig dyreejer, er det din opgave, at være opmærksom på al adfærd, der afviger fra den ovenstående beskrivelse af den raske hund, da dette kan være et tegn på, at din hund ikke har det godt. Af fysiske tegn skal du holde øje med feber, diarré, opkastninger og mat og tynd pels. Herudover skal du også være opmærksom på pludselig ændret adfærd, fx manglende appetit eller energi, øget agressivitet eller voldsom kløen/kradsen. Store udsving i vægt, både den ene og den anden vej, kan også være et tegn på mistrivsel.

Sådan bør du reagere

Bliver du opmærksom på et eller flere af disse tegn, bør du straks kontakte vores klinik. Vi har døgnvagt og mulighed for hjemmebesøg, hvis situationen kræver det. Optimalt set bør du dog ikke vente til uheldet er ude med at kontakte dyrlægen. Forebyggelse er altid bedre end behandling, så vi anbefaler som udgangspunkt et årligt sundhedstjek til at tage de værste skavanker i opløbet.

Jo hurtigere du reagerer, når du bliver opmærksom på negativ adfærd hos din hund, jo større er sandsynligheden for, at vi kan gøre noget ved det. Kontakt os hellere en gang for meget end en gang for lidt, hvis du er i tvivl om din hunds helbredssituation.

Professionel sundhedsvejledning

Udover almindelige behandlinger, som fx vaccination og chipmærkning, tilbyder vi også generel sundhedsvejledning, fx angående kost og motion, så du kan give din hund eller andet kæledyr de bedste forudsætninger for at leve et sundt og godt liv, hvilket jo er hvad vi alle ønsker for vores dyr. Vi glæder os til at se dig og din bedste ven i vores dyreklinik på Frederiksberg.

Information

Lindevang Dyreklinik

Peter Bangs Vej 40
2000 Frederiksberg

36313137


Følg os på Facebook

Åbningstider

Hverdage: 9-19
Lørdag: 10-14
Døgnvagt & mulighed for hjemmebesøg

Samarbejdspartner

Find os her

×
Ring op
Skriv til os
Menu