Peter Bangs Vej 40 | 2000 Frederiksberg
Telefonisk døgnvagt 36313137

Hvordan smitter kennelhoste?

Kennelhoste er en generel betegnelse for en række vira og bakterielle infektioner i området omkring en hunds strubehoved og luftrør. Kennelhoste svarer altså til det, vi mennesker oplever som en forkølelse. Sygdommen kendes ved nysen, næseflåd og en tør og vedvarende hoste, der nogle gange bliver så voldsom, at hunden kan komme til at kaste op.

Kennelhosten er desværre meget smitsomt. Sygdommen smitter enten fra hund til hund via bakterier på forskellige overflader eller gennem luften. Når mange hunde er samlet et sted, bæres smitten nemmere videre. Deraf også navnet kennelhoste. Der er dog også en generel risiko for smitte, når hunde enten deler vand -eller madskål, eller når de hilser på hinanden på en gåtur.

Mistanke? Tag din hund til dyrlægen

Selvom kennelhoste svarer til en forkølelse hos et menneske, så er det vigtigt for en hund at få behandling for kennelhoste. Hvor mennesker for det meste er i stand til at komme over en forkølelse på egen hånd, har din hund brug for hjælp, særligt hvis symptomerne varer ved over længere tid og påvirker din hunds humør og appetit. I de fleste tilfælde vil sygdommen aftage inden for to til tre uger. Bliver symptomerne ved med at plage din hund, bør du tage den til dyrlægen. På Lindevang Dyreklinik kan vi hurtigt stille diagnosen, når du kommer ind med en hund med kennelhoste. Typisk vil vi give din hund noget hostestillende medicin, der vil få hosten til at aftage og din hund til hurtigt at få det bedre.

Du har også mulighed for at få din hund vaccineret mod parainfluenza og bordetella, der er to af de mest almindelige årsager til kennelhoste. På den måde får din hund bedre chancer for at undgå sygdommene.

Kontakt os hos Lindevang Dyreklinik og hør nærmere om, hvordan vi kan afhjælpe kennelhoste og andre sygdomme hos din hund.

Information

Lindevang Dyreklinik

Peter Bangs Vej 40
2000 Frederiksberg

36313137


Følg os på Facebook

Åbningstider

Hverdage: 9-19
Lørdag: 10-14
Døgnvagt & mulighed for hjemmebesøg

Samarbejdspartner

Find os her

×
Ring op
Skriv til os
Menu