Peter Bangs Vej 40 | 2000 Frederiksberg
Telefonisk døgnvagt 36313137

Kategori: Ikke kategoriseret

Hvornår skifter en hvalp tænder?

Hvalpe fødes uden tænder, ligesom vi mennesker gør. Dog danner hvalpene relativt hurtigt deres mælketænder, og de vokser som regel frem i løbet af de første tre til fire uger, efter at hvalpen er blevet født. Hunde taber også deres mælketænder, som erstattes med permanente tænder. Det sker normalt, mens hvalpen er mellem fire og seks måneder gammel.  

Tegn på, at din hvalp er ved at skifte tænder

Når hvalpe skifter tænder, falder mælketænderne selvsagt ud for at gøre plads til de nye, permanente tænder. Det kan give både smerter og ubehag hos hunden, og derfor vil den ofte pive, hyle og søge din opmærksomhed og omsorg. Langt de fleste skift fra mælketænder til blivende tænder forløber dog uden problemer hos hvalpe.

Så selvom det kan opleves voldsomt, når hunden har tydelige smerter, og der kommer tænder og blod ud af dens mund, er det vigtigt at huske på, at tandskiftet er helt naturligt til trods for at det er smertefuldt. Det bedste, du kan gøre, er at give hvalpen masser af opmærksomhed og omsorg i perioden med tandskiftet.

Det skal du være opmærksom på, når din hvalp skifter tænder

Når din hvalp skifter tænder, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at alle mælketænder kommer ud. Det er ikke altid tilfældet, at alle mælketænderne falder naturligt ud, og det kan give komplikationer. Hvis mælketænderne ikke er faldet ud, har de permanente tænder ikke nok plads til at bryde frem. De permanente tænder vil således kunne vokse forkert frem. Det betyder, at de i nogle tilfælde vil de skulle trækkes ud hos dyrlægen. Hold derfor øje med, at alle tænderne bliver udskiftet.

Har du spørgsmål til tandskifte hos din hvalp, er du altid velkommen til at tage kontakt til os hos Lindevang Dyreklinik. Vi svarer gerne på alle dine spørgsmål, tjekker din hunds tænder og giver dig gode råd til tandpleje for din hund.

 

Bekæmpelse af lopper i hjemmet

Har du først fået lopper i hjemmet, kan det hurtigt blive et uoverskueligt projekt at blive fri for de små, blodsugende insekter. Modsat lus kan lopper nemlig springe fra hund til hund, og de kan endda i nogle tilfælde hoppe fra kat til hund og leve på begge parter. Mennesker kan ikke få lopper, men er der først kommet lopper i hjemmet, kan mennesker sagtens blive bidt af dem. Derfor er disse snyltere til stor gene for hele husstanden, når de først har bosat sig.

At slippe af med lopper i hjemmet er heller ikke nogen let opgave. En ting er at dræbe de lopper, der lever på din hund eller kat, og som hopper synligt rundt, noget helt andet er at få bugt med de æg og pubber, som lopperne kan lægge alverdens steder i hjemmet.

Tag de rette midler i brug

Der findes i dag mange forskellige midler til loppebekæmpelse både til hund og kat og til hjemmet. Har din hund eller kat fået lopper, kan du få både dråber, halsbånd og tyggetabletter til loppebekæmpelse. Dråberne påføres dyrets pels og får lopperne til at dø. På samme måde fungerer loppehalsbåndet, der langsomt afgiver et loppedræbende middel. Tabletterne påvirker dyrets blod, således lopperne dør af at suge blodet.

Hos Lindevang Dyreklinik guider vi dig gerne til den bedste løsning på loppebekæmpelse hos dit kæledyr og i dit hjem.

Når først du er i gang med behandlingen hos dit kæledyr, er det vigtigt, at du også foretager en grundig rengøring af dit hjem. Til at starte med er det vigtigt at støvsuge omhyggeligt, hvor du især kommer godt ind i revner og sprækker samt i området, hvor dit kæledyr sover. Puder, dyner, tæpper og lignende skal også vaskes i nogle tilfælde skal der flere gange til.

Loppebekæmpelse kan tage tid, fordi loppernes pubber kan være svære at fjerne blot med støvsugning og vask. Oplever du gentagne gange, at dit loppeproblem vender tilbage, så kontakt os hos Lindevang Dyreklinik. Vi guider dig til den bedste løsning på problemer og kommer gerne med gode råd til et loppefrit hjem.

 

Hvordan smitter kennelhoste?

Kennelhoste er en generel betegnelse for en række vira og bakterielle infektioner i området omkring en hunds strubehoved og luftrør. Kennelhoste svarer altså til det, vi mennesker oplever som en forkølelse. Sygdommen kendes ved nysen, næseflåd og en tør og vedvarende hoste, der nogle gange bliver så voldsom, at hunden kan komme til at kaste op.

Kennelhosten er desværre meget smitsomt. Sygdommen smitter enten fra hund til hund via bakterier på forskellige overflader eller gennem luften. Når mange hunde er samlet et sted, bæres smitten nemmere videre. Deraf også navnet kennelhoste. Der er dog også en generel risiko for smitte, når hunde enten deler vand -eller madskål, eller når de hilser på hinanden på en gåtur.

Mistanke? Tag din hund til dyrlægen

Selvom kennelhoste svarer til en forkølelse hos et menneske, så er det vigtigt for en hund at få behandling for kennelhoste. Hvor mennesker for det meste er i stand til at komme over en forkølelse på egen hånd, har din hund brug for hjælp, særligt hvis symptomerne varer ved over længere tid og påvirker din hunds humør og appetit. I de fleste tilfælde vil sygdommen aftage inden for to til tre uger. Bliver symptomerne ved med at plage din hund, bør du tage den til dyrlægen. På Lindevang Dyreklinik kan vi hurtigt stille diagnosen, når du kommer ind med en hund med kennelhoste. Typisk vil vi give din hund noget hostestillende medicin, der vil få hosten til at aftage og din hund til hurtigt at få det bedre.

Du har også mulighed for at få din hund vaccineret mod parainfluenza og bordetella, der er to af de mest almindelige årsager til kennelhoste. På den måde får din hund bedre chancer for at undgå sygdommene.

Kontakt os hos Lindevang Dyreklinik og hør nærmere om, hvordan vi kan afhjælpe kennelhoste og andre sygdomme hos din hund.

Information

Lindevang Dyreklinik

Peter Bangs Vej 40
2000 Frederiksberg

36313137


Følg os på Facebook

Åbningstider

Hverdage: 9-19
Lørdag: 10-14
Døgnvagt & mulighed for hjemmebesøg

Samarbejdspartner

Find os her

×
Ring op
Skriv til os
Menu