Peter Bangs Vej 40 | 2000 Frederiksberg
Telefonisk døgnvagt 36313137

Ultralyd Scanning

Ultralyd scanning er især kendt fra scanning af gravide kvinder, hvor man på en skærm kan se omridset af fosteret, om der er misdannelser og hvor mange fostre der er. Teknikken bruges også til dyr, men den er ikke billig. Stadig flere dyrlægeklinikker anskaffer dog apparatet for at udvide service tilbuddet til klienterne.

Ultralydscanneren består af selve apparatet med skærm samt transduceren, lydhovedet, der udsender lyd. På billedet øverst ses Ultralyd apparatet med transduceren i højre side af billedet.

Ved en ultralyd scanning holdes transduceren i tæt kontakt med huden ud for det organ der skal under-søges og der køres lidt frem og tilbage. På skærmen vises levende billeder af det organ, som lydhovedet "ser". Lydhovedet udsender lydbølger, som reflekteres af de indre organer. Lydbølgerne modtages igen af lydhovedet og signalet sendes til selve apparatet. "Lydbilledet" vises på skærmen. Lydbølgerne reflekteres forskelligt afhængig af om de rammer en væskefyldt hulhed eller en massiv masse. Teknikken kan sammenlignes med fiskekutterens ekkolod, som bruges til at lokalisere en fiskestime (fast masse) i en be-stemt dybde (væske over fiskestimen).

På ultralyd scanneren afslører en væskefyldt hulhed sig som en mørk skygge med tydelig afgrænsning. I tilfældet fosterscanning, er fosteret en massiv masse omgivet af væske (fostervæske i fosterblæren), derfor aftegnes fosterets omrids tydeligt i den mørke fostervæske. Interessante skærmbilleder kan fastfryses og evt. udskrives på papir.

I dyrlægeklinikken kan ultralyd scanning bruges f.eks til at diagnostisere:

Drægtighed samt antallet af fostre

Livmoderbetændelse (pusfyldt livmoder (væske)

Blæresten (væskefyldt hulhed med sten)

Forstørret hjerte ( væskefyldt hulhed, væsken er blod) samt hjerteklapfejl

Svulster i indre organer (massiv masse lokaliseret et sted man ikke ville forvente).


Ultralyd billede drægtig tæve
Der ses et foster- Man kan se kraniet, overkæbe med tændanlæg, og underkæbe.
Ultralyd billede af Livmoderbetændelse
Livmoderens to forgreninger ses som mørke skygger.
Ultralyd billede af blæresten
Blærens omrids afmærket med pile der ses flere sten (hvide, pil) i blæren .

Kom i kontakt med os

Vil du i kontakt med os? - udfyld kontakt formularen eller ring på:
36313137

Kontakt os

Information

Lindevang Dyreklinik

Peter Bangs Vej 40
2000 Frederiksberg

36313137


Følg os på Facebook

Åbningstider

Hverdage: 9-19
Lørdag: 10-14
Døgnvagt & mulighed for hjemmebesøg

Samarbejdspartner

Find os her

×
Ring op
Skriv til os
Menu